Bierparty aus Bjæverskov




Tyskland er kommet til Skovbohallen i Bjæverskov.

Festen er i sin helt egen ånd, idet skovbohallen bliver udsmykket til næsten uigenkendelighed, og samtidig vil næsten alle 636 gæster komme smukt "forklædt"/udsmykket i alle udformninger af tyroler uniformer.

Der bliver serveret mad, gerne noget tysk for at fuldende temaet. Der kan selvfølgelig købes store 1 L. øl og andre diverse drikkevarer. Cafeteriet holder også åbent og der vil også her kunne købes diverse drikkevarer. Cafeteriet er en selvejet forpagter, hvilket betyder at omsætning herfra ikke vil indgå i overskudsfordelingen til IF Frem Bjæverskov.

Der er TOP non-stop LIVE underholdning fra TOP SEVEN’s tyrolerdrenge som med deres mange års erfaring har fået etableret et helt fantastisk scene show og musik repertoire sammen. Til at starte med og en tre timers tid, vil der blive spillet umbaba-musik, som består af tyske schlagere og skålesange, hvorefter den resterende del af aftenen og natten, frem til sluttidspunktet klokken 01.00 vil være toner af de mere moderne.

Hele overskuddet fra festen i hallen, vil gå ubeskåret til IF Frem Bjæverskov, hvor børn, unge og voksne kan få glæde af mange arrangementer med lidt ekstra penge til deres rådighed. Så ta naboen, venner og veninder med og få en fantastisk fest med god samvittighed. 

For billetter henviser vi til Facebook siden: Bierparty aus Bjæverskov eller skriv en mail til: bierpartybjaeverskov@gmail.com 

EINS, ZWEI, DREI – PROOOOST.



Prøvetime