Den 13. april 2017 - Bjæverskov fodbold har fået en måltavle
Det er med kæmpe glæde og fornøjelse at vi kan præsenterer nyeste tiltag på stadion. Stålgruppen og Broed Transport har sponseret en måltavle til klubben.
Måltavlen er opsat ved opvisningbanen, og klubben er de to sponsorer meget taknemlige for, at de har gjort det muligt at forbedre vores forhold endnu en gang.
På hele klubbens vegne siger vi tak.
Marts 2017 - Nyt æresmedlem i IF Frem Bjæveskov er Lyders Larsen
På hovedbestyrelsens generalforsamling i marts 2017 blev Lyders Larsen udnævnt som nyt æresmedlem i IF Frem Bjæverskov.
Lyders´ mangeårig tilknytning til foreningen går helt tilbage til han i en alder af kun 16 år blev medlem af idrætsforeningens bestyrelse. Det var i en tid med baller, banko og fest på Slimminge kro.
Op gennem tiden har Lyders været meget aktiv omkring håndbolden og sammen med to andre arrangerede han først i 70'erne store håndboldstævner nede på San Siro. Arrangementer der var berømte vidt omkring.
I en årrække spillede han også fodbold både som senior og old boys og var igennem flere år holdleder for klubbens første hold.
Da man for 10 år siden besluttede at lave en støtteafdeling til fordel for de unge i idrætsforeningen, satte han sig selv forrest sammen med en bred vifte af gode venner, for det fælles projekt, nemlig etableringen af det årlige loppemarked i Bjæverskov.
Igennem de sidste mange år, har afdelingen kunnet levere imponerede støttekroner tilbage til vores ungdomsafdelinger. Og med tiden er arrangementet vokset og har udviklet sig, således at Bjæverskov Loppemarked i dag er blandt de største på Sjælland.
År for år bliver der koordineret med afdelingerne og samlet loppeting ind. Alt sammen med et hav af frivillige, som er sat i system, og hver gang er det lykkedes afdelingen at levere flotte beløb tilbage til ungdomsidrætten i foreningen. Sidste år blev det beløb til hele 150.000 kr.
Med ydmyghed og respekt for et kæmpe stykke arbejde var det derfor naturligt at støtteafdelingen og et enigt HB i IF Frem Bjæverskov kvitterede med en stort tak i form af et æresmedlemsskab til IF FREM Bjæverskov.
Det er velfortjent – for det kæmpe stykke frivillige arbejde, som Lyders har leveret til vores forening igennem så mange - mange år. Endnu engang tillykke.
Lars Have Christensen,
Formand IF Frem Bjæverskov
---------------------
Suppleant Eivig Larsen er indtrådt i HBs bestyrelse i december 2015
Den 27. november 2015 sov sekretær i HB John Lundskov Larsen stille ind efter kort tids sygdom. Æret være hans minde.
19. oktober 2015
Bistroen i Skovbohallen
Fra på mandag vil der være dagens ret på alle hverdage fra kl. 17 - 20. Vi glæder os til en ny sæson og til at se jer alle igen.
Velkommen i Bistroen
psst!! det er en god ide at ringe og bestille tlf. : 56 87 21 77
------------------------------------------------
Mindeord (død i 2014)
Det var med sorg vi fik meddelelsen om, at Niels Gundorff Nielsen var sovet ind, og først nu forstår vi rigtigt, hvor meget hans bortgang vil betyde for os alle.
Med tabet af Niels har mange, ikke mindst familien, mistet et varmt og godt menneske, en arbejdsom og eftertænksom person, en person der var altid var hjælpsom og glad for livet. Kort sagt en person, der virkelig vil blive savnet og husket. Selv om skæbnen har ramt familien hårdt, havde Niels den filosofi, at det var en vidunderlig verden, ”a wonderful world”.
Niels har brugt mange timer i IF FREM Bjæverskov, såvel i Hovedbestyrelsen som rundt om i afdelingerne ved forskellige arrangementer. For os der har arbejdet sammen med Niels i bestyrelses øjemed vidste vi, at når Niels havde sagt at det var godt, det vi gjorde, var emnerne tænkt igennem.
Niels havde en god evne til at skabe dialogen. Uanset hvor store diskussionerne og modsætningerne var, såvel eksternt som internt, havde Niels en god evne til at få bragt parterne sammen til en dialog, der gjorde, at vi alle igen kunne arbejde sammen på en god og konstruktiv måde.
I forbindelse med opstarten af de nye afdelinger i IF FREM i begyndelsen af 90’erne, var Niels en fantastisk sekretær, der sørgede for at intet blev overladt til tilfældighederne, og at de indgåede aftaler blev ført ud i livet.
Vores tanker går til Karin, René og børnebørnene, der betød så meget for ham.
Æret være Niels Gundorff Nielsens minde.
Du vil blive savnet.
Hans Petersen og Finn Andersen, Bjæverskov
– fra Midtsjællands Avis onsdag den 29. januar 2014